På boligsiden er der arbejdet med historiske, fredede bygninger hvor særlige hensyn må tages – i dialog med Naturarvsstyrelsen.
Der er herudover arbejdet med alle stil-historiske perioder – såvel klassicisme – funktionalisme og nyere parcelhus arkitektur.
De behov der hyppigt ses er 1.sal på et-plans hus – udvidelse af eksisterende hus med tilbygning af en fløj eller udgravning af kælder eller inddragelse af uudnyttet loftrum. Indimellem er der behov for anden opdeling af huset for at tilgodese flere børn eller teenageafdeling og i andre tilfælde er det nyt køkken der åbner op mod resten af huset der er ønsket. Vi møder ønsker om baderum der passer til husets stil – måske mere lysindfald og udover nyt design også vende rummet således at adgang sker fra andet rum eller vinkel.
Endelig ser vi ønsker om at sammenlægge 2 familiesvillaer til en familie eller omvendt (opdele et et-familieshus i to enheder). I andre tilfælde møder vi ønsket om radikal ændring af hele huset og tillæggelse af ny stor terrasse der skaber flere niveauer i haven og udført i varige materialer således at det giver indtryk af at have været sådan fra husets start.
Parcelhuse fra 60-erne og 70-erne er ofte ikke tidssvarende for så vidt angår bad, køkken og isoleringsgrad og der er derfor plads til forbedring af klimaskærm (og ditto besparelser på driften) og dermed mulighed for en helt ny og spændende arkitektur der tjener sig hjem over en årrække.
Det er altid vigtigt at finde husets sjæl og stil – samt ikke mindst beboernes egen stil og livsform – for at få et vellykket resultat. Nogle har brug for et hurtig skitse for at komme videre – andre har brug for at overlade problemerne med håndværkerne til en, der har erfaring med faldgruberne og ønsker et turnkey projekt.
Vi har arbejdet med et utal af private villaer og nogle af referencerne er følgende :
Tilbygning indeholdende flere værelser og omrokering af centrale dele af huset samt ny façade ud mod haven og trappe ned til denne.
Total ombygning af villa med henblik på opdeling i to ejerlejligheder – alle installationer og rum blev ændret og 1.sal forskubbet over underetagen hvorved der opstod stor udsigtsterrasse designet så det ikke gav indbliks-gener for underboen.
Tilbygning af ny større havestue i hårdtræ – med dørpartier der kunne skydes til side og havestuen derved åbne op til haven.
Påbygning af 1.sal med værelser og bad samt total omdannelse udvidelse af stueplanet.
Større tilbygning ned ad en skrænt – indeholdende udvidelse af køkken – børneværelser og sluttende af med legerum. Finurlige detaljer tilpasset bygherrens ønsker.
Total ombygning af villa med nyt åbent landkøkken – nyt badeværelse – terrassering og omlægning af have, parkering og ankomst.
Villa Øverødvej i Holte :
Totalombygningsprojekt af erhvervsejendom til boligformål – med nyt bad – nyt køkken – alrum og opdatering af indvendige overflader.
Villa Bomholtvej Rungsted:
Udgravning af underetage med henblik på indretning af kælder til boligformål samt ombygning af 1.sal med henblik på flere værelser – samt total ændring af sydvendte facader med henblik på mere sol og lysindfald.
Projekt for udvikling af villa i 1 plan med tilførelse af 1. sals plan samt tilførelse af ny trappe til denne.
Total ombygning af villa i funkisstil – med flytning af trappe til central placering og ny facade og have-anlæg i husets stil.
Total ombygning af eksisterende bygning til erhvervsareal + lade omdannet til to rækkehuse samt hovedhus total ombygget og renoveret.
Projekt for udvikling af byliggende landejendom til flerbruger bolig-ejendom.
Ombygning af hus på skrænt med nyt køkken – flytning af centralvarme-anlæg og nye el-installationer – nyt terrasseanlæg og overdækning til denne.
Vi kan tegne stort set alt – og har teknisk indsigt & erfaring. Kontakt os ved særlige opgaver.
Vi kommer når du har fri!
To provide meaningful architecture is not to parody history – but to articulate it!
Tlf.: +45 28700728
Beeck-Arkitekter - Roskildevej 122 - 3600 Frederikssund - Tlf.: +45 28 700 728 - Email: info@beeck-arkitekter.dk
© 2025 Beeck-Architects. Alle rettigheder forbeholdes. Login.